Det startede i en kælder sort som kul for 30 år siden. Basement Jazzband har i mere en et kvart århundrede leveret glad og swingende jazz som startede med at øve i en gammel kulkælder.
Året er 1994. Fodpedalen banker bestemt ind på bagsiden af stortrommen, mens strengene på
kontrabassen danser med. Musikken tager form i en gammel villakælder. Klods op af et rumlende
fyr og en bunke sorte kulbriketter starter seks mænd takterne til dét, der senere skulle vise sig at
blive til Basement Jazzband.
Siden den spæde start i kælderen har Basement Jazzband begejstret jazzfans i mange forskellige
sammenhænge. Blandt andet i de fleste af landets jazzklubber, ved Copenhagen Jazzfestival,
Silkeborg, Maribo, Køge og Allinge Jazzfestival og ved Køge Festuge. De har fulgt 16.000 deltagere
godt på vej til Ecco Walkathon og spillet til folkefest på Øresundsbroen i pinsen 2000. En af
grundene til bandets popularitet, er den disciplinerede og swingende New Orleans og Dixiestil.
Derudover er synergien i bandet helt unik, hvilket man som publikum tydeligt fornemmer.
CD udgivelser:
1999 Live at Portalen
2001 Smiles
2003 Sweet Emmalina
2007 Canal Street
2009 Basement 15 år
2010 Live At Ishøj Kultur Café
2013 Live At Køge Jazzfestival
2014 Live At Dresden
2015 Running Wilde (Live At Gimle)
2015 Happy Birthday Basement (LIVE)
2019 DVD/USB 25 års jubilæum